søndag den 2. marts 2008

Starten på en frisk...

Søndag d. 2/3 - 2008 blev dagen hvor jeg genoptog kunsten at skrive her på bloggen. Tidligere indlæg er blevet slettet og jeg starter nu på en frisk, og denne gang bliver der strammet alvorligt op mht. opdateringer.

Lad os bare komme igang : I morgen aften skal jeg møde et ubeskrevet blad i en bordtennisdyst af hidtil usete dimensioner. Sidste gang vi mødtes endte kampen i et remis, men det har jeg midlertidigt tænkt mig at ændre på i morgen...
Problemet er dog at denne modstander (Gustaf) er ligeså stædig som jeg selv, når det kommer til spil, sport og anden konkurrencebetonet udfoldelse. Men på et tidspunkt bliver det rutine og talent som skinner igennem og den lektion har jeg tænkt mig at vise ham i morgen aften !!
Gustaf har en sjælden evne til at markedsføre ham selv som verdensmester i alt hvad der har med runde bolde at gøre, man bliver nødt til at gratulere ham for hans gåpåmod og hans tyrkertro på egne evner.
Jeg har set frem til dette møde i en uge nu, en uge hvor jeg har tilrettelagt hvert enkelt slag med battet og udtænkt strategier for at kunne besejre denne Gustaf... Endvidere har jeg i weekendens løb, gjort en masse nye tiltag for at kunne møde op i topform. Lørdag spiste jeg udelukkende sund mad (pomfritter - slik - chips - cola - burgere) og fortsatte søndag i samme stil dog med pandekager involveret. Jeg har også trænet muskler jeg ikke bruger på dagligt basis, de fleste øvelser blev dog lavet i soveværelset i denne weekend.
I morgen aften vil jeg skrive et kort indlæg igen med resultatet af anstrengelserne. Indtil da vil jeg lege Batman og Gustaf kan være Robin.....

Over & Out

The Penz Of Darkness

Ingen kommentarer: